Disse aktuelle artikler skrives på bestilling til levering indenfor en uge. Bestilling kan ske ved at sende e-mail til Palmgren kommunikation, hvori du anfører titlerne på de ønskede artikler. Rigtige varaner har ikke brug for en mand Flora, en komodovaran fra Chester Zoo i UK, skal snart være mor til trods for, at hun aldrig har været i nærheden af en hanlig artsfælle. Hun ruger på otte æg, der er blevet til som følge af jomfrufødsel. Det betyder, at morens ægceller har befrugtet sig selv med en anden af hendes ægceller, og at hun dermed både kan kalde sig far og mor. Jomfrufødsel er ekstremt sjælden hos højerestående dyr, men en anden britisk komodovaran kan også være med: hun blev først gravid med sig selv, men da der nogle år senere dukkede en han op, fik hun også børn med ham! Illustrationsforslag: Artiklen har et billede af en jomfrufødt varan på vej ud af ægget. Forfatteren Richard Gibson (Zoological Society of London, UK) kan gennem pressechefen Emma Kenly på +44 20 7449 6280 eller emma.kenly@zsl.org Kilde: Watts et al (21. december 2006) Nature 444: 1021-1022 Urgammel camouflage På en udgravningsplads i Tyskland har forskere fundet fossilet af et vandrende blad. Fossilet minder til forveksling om nutidens tilsvarende insekter, og viser, at dyr allerede den gang - for 47 millioner år siden - mestrede camouflagens kunst. Det fossile insekt har oven i købet en slående lighed med blade fra de planter, der groede på egnen den gang. Forskerne forestiller sig at det urgamle dyr ligesom sine nulevende slægtninge var i stand til at sidde ganske stille og sveje i vinden, så det faldt helt sammen med vegetationen og var i sikkerhed for sultne rovdyr. Illustrationsforslag: Artiklen viser et billede af det bladlignende fossil. Forfatteren Sonja Wedmann (Institut für Paläontologie, Bonn, Tyskland) kan kontaktes på +49 228 73 4682 eller sonja.wedmann@uni-bonn.de Kilde: Wedmann et al (25. december 2006) PNAS doi:10.1073/pnas.0606937104 Fingerspidsfornemmelser Moderne laserteknologi har gjort det muligt at manipulere med objekter i nanostørrelse, men brugen af joysticks og andre mekaniske styringsredskaber har gjort det fintfølende arbejde besværligt. Nu har skotske forskere imidlertid lanceret en opfindelse, der gør det legende let. Man placerer blot en lille, hvid kugle på spidsen af hver finger og holder hænderne under et kamera. Alle fingerspidsernes bevægelser bliver nu registreret, skaleret voldsomt ned og overført til de optiske pincetter, der kan styre nanoobjekterne. På en computerskærm kan man se sine 'mikroskopiske fingerspidser' og så kan man ellers bare arbejde løs i miniatureverdenen. Illustrationsforslag: Artiklen har både fotos af den praktiske brug og illustrationer af setuppet, der sammenligner nulevende kæmpebakterier og de gamle fossiler. Forfatteren Miles Padgett (Department of Physics and Astronomy, University of Glasgow, Glasgow G12 8QQ, UK) kan kontaktes på m.padgett@physics.gla.ac.uk Kilde: Whyte et al (21. december 2006) Optics Express 14: 12497-12502 Ny medicin kvæler kræftsvulster Kræftceller har brug for masser af ilt og næringsstoffer til deres hurtige vækst, og derfor tvinger de kroppen til at lave et netværk af blodårer i svulsterne. Megen kræftmedicin forsøger at forhindre de syge celler i at tage kommandoen, men ofte bliver de resistente overfor midlerne. Det problem er tilsyneladende løst med et nyt middel, der tillader dannelsen af blodårer i svulsten, men til gengæld sørger for, at ilten ikke kan overføres fra blodet til kræftcellerne. Resultatet er, at svulsten kvæles og sygner hen. Illustrationsforslag: De to artikler har en række egnede billeder af midlets effekt på svulst og blodårer. Forfatterna kan kontaktes 1) Gavin Thurston (Regeneron Pharmaceuticals, Tarrytown, NY, USA), +1 914 345 7575, gavin.thurston@regeneron.com og 2) Minhong Yan (Genentech, South San Francisco, CA, USA), +1 650 225 5691, minhong@gene.com Kilde: Noguera-Troise et al (21. december 2006) Nature 444: 1032-1037 + 1083-1087 Danske forskere gør insekterne 100 mio. år yngre Danske forskere fra Københavns Universitet har med et snuptag forynget insekterne med 100 miollioner år. Ved et rent teoretisk studium har de sammenholdt eksisterende biologiske, geologiske og genetiske data og fremsat en ny teori, der bryder med den gængse opfattelse, at insekterne opstod i havet for 500-600 millioner år siden. Man har imidlertid aldrig fundet insekter fra før 400 millioner år siden, og det skyldes ifølge de danske forskere, dyregruppen først opstod på dette sene tidspunkt. Samtidig mener de, at insekternes vugge var i ferskvand, og at de aldrig nogensinde har levet i havets salte vand. Illustrationsforslag: Artiklen har en grafisk fremstilling af insekternes opståen. Forfatteren Eske Willerslev (Biologisk Institut, Københavns Universitet) kan kontaktes på ewillerslev@bi.ku.dk Kilde: Glenner et al (22. december 2006) Science 314: 1883-1884 Gigantisk dinosaur fundet i Spanien I Teruel-provinsen i det nordøstlige Spanien har forskere fundet de fossile rester af en gigantisk dinosaur, som for 150 millioner år siden var det største landdyr i Europa. Dino'en vejede 40-48 ton, dens overarmsknogle var lige så lang som en fuldvoksen mand, og kløerne var på størrelse med amerikanske fodbolde. Forskerne har fundet mange forskellige dele af dyret og har placeret det i en helt ny gruppe af dinosaure. Illustrationsforslag: Artiklen har billeder af dino'ens knogler og tænder. Forfatteren Rafael Royo-Torres kan kontaktes på royo@dinopolis.com Kilde: Royo-Torres et al (22. december 2006) Science 314: 1925-1927